tirsdag den 19. april 2011

Concert Of The Moment

Concert of the Moment, Saltlageret 1979

Concert of the Moment var dels en legendarisk punkkoncert i 1979, og dels i dag en musikhistorisk væsentlig musikudgivelse fra 1980, der dokumenterer mange af de første danske punkbands.


Koncerten

"Concert Of The Moment" var en stort anlagt punkkoncert og begivenhed afholdt 9. november 1979 på én af københavns største scener "Saltlageret". Koncerten var bl.a. arrangeret af Eddie Haircut (Milan Balsgaard - også i punkbandsne Elektrochok og Brats m.fl.).

"Concert Of The Moment" var en opfølger til arrangementet "Concert of the Day", der blev holdt året før og var den første af sin art. Og blev efterfulgt af "Concerto de Nobrainos insanos" året efter.


LP'en

På album-coveret ses bl.a. Martin Hall,
Jan Mad fra D-Day og Poul Borum
Tre-dobbelt Live LP med optagelser fra koncerten blev udsendt den 14. november 1980 af pladeselskabet Irmgardz, med mange af de tidligste danske punkbands, Sods, No Knox, Support (Franz De Zaster og Eddie Haircut fra Brats + Peter Peter), Bollocks, Bubs, Prügelknaben, Gate Crashers, Mad Gustaf Band, D-Day, City Roots, Identity (Ballet Mécanique), You-X (City-X), Mc Värk (Art in Disorder), Black Badges og Radar, samt svenske Insect, Cellskräck og Usch. (Irmgardz / IRMG002 / IRMG K502).


Link

LP Label

Hanseqrt fra You-X (sen. City-X)

Per No Knox

Ken Revoltaire, Gate Crashers

Avisartikel 1979 der annoncerer koncerten

1 kommentar:

  1. Jeg synes keg kan se Knud fra Sods klappe og Steen Jørgensen fra samme med solbriller. Andre, der vil byde ind?

    SvarSlet